Beskrivelse
Oprindeligt oliemaleri fra 2019, 100cm*120cm.
Tukano-folket er en gruppe af indfødte sydamerikanere i det nordvestlige Amazonas langs
Vaupés-floden og det omkringliggende område som breder sig mellem Brasilien og Colombia.
I regionen findes der 17 forskellige etniske grupper, hvoraf Tukano er en af dem.
Den samlede population (alle etniske grupper) i området fordeler sig med ca. 11000 individer
i Brasilien og ca. 18000 i Colombia.
Tukanoerne er flersprogede, fordi mænd skal gifte sig udenfor deres sproggruppe: Ingen må
have en kone, der taler det samme sprog, hvilket ville blive betragtet som en slags incest.
Mænd vælger kvinder fra andre etniske nabostammer, der taler andre sprog. I landsbyerne
anvendes der flere sprog samt et udbredt regionalt “handels” sprog. Børnene bliver født i
et flersproget miljø hvor barnets far taler ét sprog (Tukano-sproget), barnets mor et andet
ligesom de andre kvinder med hvem barnet har daglig kontakt. Men alle i samfundet er
interesserede i sprogindlæring, så de fleste kan tale de fleste sprog. Faktisk er flersprogethed
så sædvanlig, at Tukanoerne næppe er bevidst om, at de taler forskellige sprog, da de
skifter let fra det ene til den andet.
Amazonas symbol
Der findes mere end 40 forskellige tukanarter i Sydamerika. Med deres store farvede næb
og deres elegante fjerdragt er disse fugle et symbol for Amazonas. Tukanerne er ellers gode
til at tilpasse sig de ændringer, der forekommer på deres levested, men afskovningen af
Amazonas har sat deres eksistens på en vanskelig prøve.
I de sidste 50 år har skoven mistet 17% af overfladen. Hvert år bliver 1 millioner og 600.000
hektar skov ødelagt.