Beskrivelse

Oprindeligt værk: 40cm*35cm, Olie på lærred, 2013.
Billedet er en genfortolkning af Leonardo da Vinci´s gådefulde portræt af Cecilia Galerani,
som var hertugen af Milano Ludovico Sforza´s elskerinde og som til at begynde med boede
på Castello Sforzesco i Milano sammen med hertugen og hans kone. Billedet regnes for et af
de første moderne portrætter i kunsthistorien og blev malet i 1488-90.
Der har været mange teorier om hvorfor hun på det originale portræt holder en hermelin i
sine arme.
Ludovico Sforza var for nylig blevet tildelt Hermelin-ordenen af kongen af Napoli, så hvad
ville være mere naturligt end at omdanne Ludovico til en hermelin. På denne måde bliver
han gjort til sin elskerindes kæledyr.
Hermelinen kunne også referere til Galerani familien idet det antikke græske ord for dyr fra
væselfamilien er galée.
Endelig er der en tredje mulig måde at fortolke hermelinen på. Dyret, der bliver holdt af den
unge kvinde, kunne symbolisere en baby, som Ludovico håbede at kunne få med Cecilia, der
var mere end tyve år yngre end ham selv. Muligvis var hun endnu ikke gravid, da portrættet
blev malet.
Så hermelinen var meget velegnet, ikke mindst fordi der på den tid var en bred opfattelse
af, at hermeliner og andre væsler kunne være nyttige før og under graviditeten, og derfor
blev de ofte afbildet på det porcelæn, som kvinden fik til fødslen. Folk sagde, at hvis en
kvinde fik øje på en væsel under fødslen, ville hun komme lettere over den. Det italienske
ord for væsel er donnola, som er en diminutiv for donna, kvinde. I Italien stod dette væsen
for den naturlige og livgivende kvindelighed, som Leonardo beundrede.
I denne “omvendte” version af maleriet er Ludovico Sforza afbildet som Cecila Galerani´s
protektor, hvilket han jo også var.