Beskrivelse
Oprindeligt oliemaleri fra 2019, 120cm*100cm.
Set fra en biologisk synsvinkel er mennesket bare en dyreart blandt andre. Det er højst
nogle få procents forskel i genernes sammensætning, som adskiller os fra visse dyrearter. Vi
deler f.eks 98 % af vores gener med gorillaen, men til trods for dette er det de resterende 2
procent, der giver de mange forskelle.
Men set udfra en etisk synsvinkel er mennesket ikke bare en dyreart blandt andre. Dette
afspejles klart i vores lovgivning: Dyr kan ejes og sælges. Dyr kan bruges til belastende
forsøg, som ikke kommer de involverede dyr selv til gode. Raske unge dyr kan aflives, slagtes
og jages. Ingen af disse ting tillades, når det drejer sig om mennesker. Dette er sikret via
rettigheder, som håndhæves på tværs af grænser og national lovgivning.
Der arbejdes i stigen grad i forskningsmæssig sammenhæng med at blande dyr og mennesker.
F.eks har der i forbindelse med forskning i stamceller været udført forsøg, hvor man
har ladet menneskelige celler udvikle sig i et dyreæg.
Denne mulighed for at skabe blandinger mellem mennesker og dyr stiller store krav til en
lovgivning vedrørende forskning på området. Det er også vigtig at få klargjort hvorvidt der er
et klart etisk skel mellem mennesker og dyr på trods af at den biologiske grænse flyder.