Beskrivelse

Oprindeligt oliemaleri fra 2019, 100cm*100cm.
Jaguaren (Panthera onca) er det eneste eksisterende medlem af slægten Panthera, der lever
i Amerika. Den spiller en meget vigtig rolle i stabiliseringen af økosystemer og regulering af
byttedyr. Jaguaren har den stærkeste kæbestruktur af alle kattedyr og i modsætning til de
andre store katte, dræber den sit bytte med et bid gennem kraniet. Dens nuværende udbredelsesområde
strækker sig fra det sydvestlige USA og Mexico i Nordamerika, på tværs af det
meste af Mellemamerika og sydpå til Paraguay og den nordlige del af Argentina i
Sydamerika. Den figurerer som en truet art på IUCNs røde liste, og dens tal er faldende.
Til trods for at international handel med jaguarer og deres kropsdele er forbudt bliver den
stadig jagtet.

Jaguaren har altid haft en fremstående plads i mytologien i mellemamerikanske kulturer,
herunder Maya og Aztec.

Maya, hvis territorium spændte sig over Yucatánhalvøen helt til Stillehavskysten af
Guatemala, var et litterært samfund der efterlod dokumentation om deres liv og trossystem
i form af skulpturer (basrelieffer) på templer, søjler og keramik. De guder Mayaerne har
afbildet, har ofte jaguar attributter.

Jaguaren mentes at have evnen til at krydse mellem verdener og for Mayaerne repræsenterede
dag og nat to forskellige verdener. Levende væsener og jorden var forbundet med
dagen mens åndens verden og forfædrene var forbundet med natten. Da jaguaren er i sit
rette element om natten anså man den for at være en del af underverdenen. Maya guder
med jaguar attributter eller beklædningsgenstande var underjordiske guder.
Underverdenen var ikke kun forbundet med med forfædrene men var også planternes
oprindelsessted. Mayaernes kildevand kom fra underjordiske reservoir i den porøse kalksten,
som Yucatán består af og denne sammenhæng mellem vand og planter forstærkede
yderligere forestillingen om jaguaren som en fertilitetsgud.